Glimt fra mit arbejdsbord med sengetæppe. Glimpse from my workingspace showing my new bed-cover design

Glimt fra mit arbejdsbord som lige nu flyder med garnprøver i herlige farver. Det stribede sengetæppe er første væveprøve fra mit lille væveri i Tunesien, hvor mine tegninger og farveprøver bliver omsat til tæpper, sengetæpper & puder . Sengetæpperne er ved at blive vævet nu, og de kommer i forskellige farver – foruden det på billedet : råhvid og neon-orange, råhvid og pink, råhvid og mørk pink, råhvid og lys turkis.

Og her er hr. Zerria i væveriet – på jagt efter lyserøde garner i alle afskygninger. Jeg troppede op med tegninger og idé’er – og et par dage efter havde de 4 dygtige herrer vævet de første prototyper. Så hurtigt går det ind i mellem, men der går nok en måneds tid eller to, før mine nye løbere, sengetæpper og puder ankommer til København. Men det skriver jeg mere om i mit nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig på www.kira-cph.com
Bryllups Kelimtæppe i Femina april 11. Traditional Berber Wedding Kelim-rug.


Femina 28 april 2011.
En lille fejl har sneget sig ind på siden i Femina – prisen på Bryllups Kelim’en er 4800 kr. Beklager.
En Bryllups Kelim er et særlig fint Kelimtæppe med broderier. Ved traditionelle brylupper hos Berber-folket, væver og broderer bruden et speciel smukt Kelimtæppe, som hun bringer med til brudeparrets nye fælles hjem. Hun indvæver og/eller broderer symboler for frugtbarhed og lykke – som f.eks fisken.
Smykketræ i forårs-humør.

Smykketræ fra kira-cph.com med øreringe fra Schlottmann & Unmack.
Smykkedesignerne Schlottmann og Unmack stod pludselig i butikken med tasken fuld af skønne øreringe; de mente bestemt, at deres festlige smykker ville passe vældig godt til kira-cph.com’s øvrige farveorgie. Og det havde de jo helt ret i…
Deres forårskollektion er af jadesten & agatsten kombineret med bær-perler som de selv laver i hånden. Alt metal er Sterling sølv 925 & forgyldt Sterling sølv 925. Nikkelfrit, selvfølgelig.
GAVE-IDÉ til studenten & konfirmanden: et smykketræ med et par skønne øreringe på. Se flere øreringe og smykketræer på www.kira-cph.com.
Buddha.

‘Printing Buddha.’ Mixed media on cardboard. 40×60 cm. Af Kira Wickstrøm Polack. Kommer som Go-Card på torsdag.
Nye duge/sengtæpper på vej.

Dug & sengetæppe vævet på 'mit' lille væveri i Nord Afrika. Design: kira-cph.com
Design med ‘et twist’.
Hos min væver i Nord Afrika fandt jeg en bunke lækre vævede og broderede stoffer; de var ikke liiiige i de farver, mønstre og broderier som jeg søger, men jeg har taget udgangspunkt i hans traditionelle væve- og broderi-teknik og så lige givet det ‘et twist’ med andre mønstre og farver. Han nåede lige at væve 2 prøver til mig inden jeg skulle rejse hjem – og her er de første to resultater. De bliver vævet lige nu – foruden flere andre farvekombinationer – og kommer forhåbentlig inden længe. De er vævet i bomuld og uld og de er helt fine som både dug og sengetæppe. Prisniveau: ca. 675 kr. Størrelse 220×245 cm.
PÅSKETRÆ FOR FULD UDBLÆSNING. EASTER-TREE WITH COLOURED PAPER-EGGS.

PÅSKETRÆ AF KIRA-CPH.COM & JOLANDER.DK
Påsketræ med masser af påskeæg. Påskeæggene er beklædt med silkepapir og pyntet med pailletter. Af Tine Jolander www.jolander.dk & Kira W. Polack www.kira-cph.com. Vase: kira-cph.com. Plastikhøne m. blink-lys og fartbegrænsning: fundet af Tine.
BOLIG SØGES PRONTO!

Børneværelse. Seng af europa-paller pakket ind i en Kelim
Ja, det er måske ikke helt normalt at bruge sin blog til boligsøgning, men vi står uden tag over hovedet 1 juni pga af en skimmelskade i vores lejlighed. Så alle midler bliver taget i brug nu. ‘Vi’ er 3 rare personer: 1 stk mor + 2 stk børn på henholdsvis 14 0g 17 år. Vi søger ca. 4 rum, gerne i København K, Ø eller Hellerup af hensyn til skolegang mm. Men anden beliggenhed kan bestemt osse ha’ interesse. En utraditionel bolig vil være helt fin, f.eks ét stort rum som kan opdeles, en nedlagt butik – what ever. Stand er underordnet, jeg kan selv stå for istandsættelse. Kontakt mig gerne på kirawp@mail.dk eller mobil: 23729648. Tak.

Stuen med vores 'tyrkiske' sofa af europa-paller.

Fra vores stue.

Fest på køleskabet.

Hylder i køkken.

Badeværelset.
Foto-reportage af udvalgte Kelim – hos veninde med citrontræ og hund.
Fandt denne smukke broderede Kelim i en lille bjerglandsby i det nordøstlige Tunesien i et lille mørkt rum; her er den fotograferet i lyse og rummelige omgivelser under nordiske himmelstrøg.
Frøken Lo var meget begejstret for Berber Kelim’er – og kræet har muligvis osse ambitioner om at være fotomodel. Den var på pletten hver gang vi foldede en Kelim ud på gulvet og frøkenen var helt umulig at drive væk.





